Bliv sponsor for Hedehusgårdens Rideklub


Vi er en forening med høje ambitioner - ikke kun for vores rideskoleelever og pensionærer, men særligt for alle klubbens heste.
Vi har stort fokus på hestevelfærd og trivsel for alle medlemmer samt hele tiden at vedligeholde og forbedre vores fysiske rammer på gården.

Klubben drives af få ansatte og mange frivillige hænder - uden dem kan vi ikke fungere som forening.

Vi ligger i et naturskønt område i Hedeland, som vi deler med Hedelands Veterantogbane samt løbere, cyklister og øvrige besøgende i Hedeland. Vi har fornøjelsen af ca. 40 km ridestier, som bruges flittigt af både klubbens medlemmer og de øvrige rideklubber i området. Med et sponsorat hos Hedehusgårdens Rideklub vil dit firma blive promoveret i flotte omgivelser og set af et utal af besøgende året rundt.

Foruden vores indendørs ridehal råder vi over en meget stor springbane samt en dressurbane beliggende i selve Hedeland blot få 100 meter fra vores gård. På disse afholder vi flere gange om året stævner i både spring og dressur med det fokus, at alle skal have en god oplevelse, når de har hesten med i byen hos os.

Klubben har i 2019 fået ny stald og sidenhen erområderne omkring stalden blevet sat i stand, så vi i dag har adgang til både legeplads og overdækket opholdssted.

Vores sponsorer